Dårlige vilkår, dårlig løn (måske ikke lige lærere), og lav social status…hvor besynderligt at folk ikke valfarter til de uddannelser.
og lav social status
Det har egentlig altid undret mig. Imo udfører pædagoger, skolelærere, sosuer og sygeplejersker nogle af samfundets aller, aller vigtigste funktioner.
Jeg er sådan set enig i at det er vigtige erhverv. men den status et erhverv har/giver hænger ikke umiddelbart sammen med hvor vigtigt det det opfattes som. Tror i høj grad at det er bestemt af hvor “fedt” folk tror det er at udføre arbejdet, og der scorer sosu, sygeplejersker og skolelærer bare ikke højt hos de fleste, inklusiv mig selv. Jeg gad godt nok ikke selv arbejde med de ting, og jeg misunder på ingen måde dem der gør det. Men tak fordi de gider.
Er det mon et tegn på at det forrige lønløft ikke var tilstrækkeligt? Eller er det elendigt arbejdsmiljø der afholder folk fra at søge ind?
Why not both? 🤪
Det er et selvvedligeholdede problem. Dårlig normering ( og måske løn? ) skaber dårlige arbejdsforhold som afholder folk fra at søge ind på uddannelserne som gør at normeringerne aldrig bliver gode som gør at arbejdsmiljøet aldrig bliver godt.
Ja. I det private ville det løse sig gennem højere lønninger da konkurrencen om medarbejdere bliver højere og højere. Det offentlige er nødt til at gøre det samme hvis du spørger mig. Sæt lønnen markant op så der er noget motivation for at blive/starte i branchen.
Helt enig. Og det er vel også det man prøver på nu, bare med 20 års forsinkelse.
Noget andet der undrer mig, er måden det bliver gjort på. Alle får samme procentuelle stigning, hvilket medfører at de bedst lønnede offentligt ansatte får relativt mere end de dårligst lønnede. Skolelæreren bliver altså mere velhavende i forhold til sosuen end hun/han var i forvejen. Hvorfor fik de dårligst lønnede offentligt ansatte ikke en højere lønstigning end de højst lønnede, så lønniveauet blev nogenlunde udglattet.
Ja eller alle bare fik den samme absolutte stigning, det bringer det stadig tættere på hinanden forholdsmæssigt. Tanken med procent er vel at man beholder forholdet mellem de fagenes lønninger men jeg er ikke sikker på at det er ønskværdigt eller den rigtige måde at gøre det på heller.
Jeg kan bare ikke helt forstå hvorfor fx sygeplejersker skal have mere i løn end pædagoger. Uddannelsen er vist samme længde, og der er mangel på begge.
Sygeplejerskerne har en marginalt bedre fagforening, og mulighed for at få væsentligt flere tillæg til deres løn.
Så vidt jeg ved, er pædagog uddannelsen den lavest lønnede profession på bachelor niveau.
Tendensen har stået på i flere år, skriver Ritzau.
I 2015 havde de fire professionsuddannelser samlet set 18.474 ansøgere. Nu er tallet 11.873 - et fald på 36 procent.
Jeg er overrasket over at det er så få.
Jeg havde troet at det lå omkring 30k.Det kan vel næppe komme som en overraskelse.
De fag der traditionelt har været kvindefag er desværre også ofte plaget af meget svage fagforeninger, og deraf dårlige overenskomster.
Jeg kender ikke så meget til de andre overenskomster, men i det mindste for pædagogernes vedkommende, har det såkaldte lønløft i store træk været betinget af at man arbejder fuld tid. I et fag hvor man er ‘på’ hele dagen i et elendigt arbejdsmiljø som realistisk ikke kan ændres væsentligt på kort sigt - og hvor mange derfor kun ønsker at være på deltid.
Der er desperat mangel på kvalificeret arbejdskraft, men i stedet for at gøre noget ved arbejdsforholdene, bliver uddannelsen løftet og den eksisterende arbejdsstyrke bliver forsøgt presset op i timetal (med fagforeningens velsignelse)…
