En kulturhistorisk pragtvilla på Østerbro har i flere år stået tom og forfalder mere og mere for hvert år, der går.
Desværre forklarer artiklen ikke hvorfor palæet forfalder.
Palæet blev solgt i 2007 for 65 millioner kroner til rigmanden Fritz Schur og senere i 2015 for 63 millioner kroner til den Tyrkiske stat, tilsyneladende med det formål at bruge bygningen som ambasade. Det hører med til historien at bygningen er bevaringsværdig. Mit gæt er at begge parter gerne have ville bruge bygningen, men er blevet forhindret på grund af bevaringsværdigheden som sætter en række begrænsninger på hvordan bygningen må restaureres.
Selvfølgelig er det muligt at både rigmanden og Tyrkiet har forsøgt at lave ændringer, der strider imod bevaringstanken. Men jeg har også hørt andre historier hvor folk, på trods af god vilje, simpelthen må opgive et restaurationsprojekt. Gad vide om vi ikek vilel få bedre vedligeholdte bevaringsværdige bygninger, hvis vi slækkede på reglerne og i højere grad tillod en levende brug af bygningerne?
Det er en lidt svær balancegang tror jeg, for hvis man ikke sætter nogle ret snævre grænser for, hvad de må gøre, så ender det hurtigt med, at alt hvad der gjorde bygningen bevaringsværdig er “renoveret” til noget helt andet og ligegyldigt.
